Mine Chokers kommer i forskellige længder, og jeg har lavet denne lille guide, så du bedre kan få et indblik i, hvordan de forskellige længder sidder, så du kan bestemme dig for, hvilken længde du skal vælge.
Til at starte med vil jeg lige nævne, at det kan være meget forskelligt, hvordan længderne sidder på en, og derfor kan looket godt ændre sig fra person til person. Det er vigtigt, at du måler din hals, så du bedre kan finde ud af, hvilken længde du ønsker til dit unikke look 🌟
Jeg kan både lide et look, hvor min choker sidder tæt på min hals, men mine choker smykker kan også sagtens bæres, hvor de sidder mere løst.
Når du måler din hals, skal du overveje, hvilket look du ønsker og hvor løst eller tæt, du ønsker chokeren.
Sådan måler du din hals:
- Find et målebånd. Har du ikke et målebånd kan du blot bruge en snor og derefter måle snoren på en lineal
- Når du måler din hals, er det vigtigt, at du går så langt ned på halsen som muligt
- Min hals måler 31,5 cm og jeg vælger derfor en choker i 36 cm for et tætsiddende fit.
For et mere løstsiddende fit vælger jeg personligt en længde 45 cm. Skal det være en mellemting af et tætsiddende fit og mere løstsiddende fit, så vælger jeg ofte at gå med en længde 42.
I min Panzer kollektion kan du få chokerne i følgende længder: 36, 38, 40, 42, 45 og 50 cm.
I min CB Chain kollektion kan du få chokerne i længde: 40 og 45 cm.
På min Instagram i highligts har jeg lavet en video, hvor du kan se alle længderne på mig - måske du kan finde lidt inspiration til at vælge din længde til dit choker look 💖